De samnitiske krige

Samnitterkrigene
Romerrigets ekspansion i Italien fra 500 f.Kr. til 218 f.Kr. gennem Latinerkrigen (lyse rød), Samniterkrigene (lyserød/orange), Den Pyrrhiske Krig (beige) og Første og Anden Puniske Krig (gul og grøn). Cisalpine Gallien (238-146 f.Kr.) og alpedalene (16-7 f.Kr.) blev erobret senere. Den Romerske Republik i 500 f.Kr. er markeret med mørkerød.
Dato Første: 343–341 f.Kr. Anden: 327–304 f.Kr. Tredje: 298–290 f.Kr. Sted Centralitalien og dele af Syditalien Resultat Romersk kontrol over store dele af det centrale Italien og en del af det sydlige Italien
Parter
Romerske Republik Latinere Campanerne	Samnitterne

De samnitiske krige, undertiden også omtalt som samnitterkrigene, var en række krige, som den Romerske Republik førte imod samnitterne, som boede i en bjergkæde i Apenninerne syd for Rom og nord for det lucanske folks område.

• Den Første Samnitiske Krig (343 – 341 f.Kr.) var resultatet af Roms intervention for at redde den campanske by Capua fra et samnitisk angreb.
• Den Anden Samnitiske Krig (326 – 304 f.Kr.) skyldes, at Roms intervenerede i politikken i byen Napoli og udviklede sig til en kamp om kontrollen over det centrale og sydlige Italien.
• På samme måde handlede den Tredje Samnitiske Krig (298 – 290 f.Kr.) også om magtkampen i denne del af Italien.

Krigene strakte sig over mere end et halvt århundrede og omfattede både befolkningerne øst, nord og vest for Samnium (samniternes land), såvel som dem i det centrale Italien nord for Rom (etruskerne, umbrerne og picenerne) og galliske senoner, dog på forskellige tidspunkter og med varierende grad af involvering.

Krigene resulterede i, at den Romerske Republik tog kontrol over store dele af det centrale Italien og dele af det sydelige Italien (nytidens regioner Lazio, Abruzzo, Molise, Campania, Basilicata og det nordlige Apulien). Som følge heraf blev Rom den dominerende magt på den italienske halvø og kontrollerede en stor del af dette land.